DMU BMX       UNGDOMSRINGEN BMX      KLUBKONTAKT

 

 

 

Når Nyheder fjernes fra forsiden havner de her. Så kan du altid bladre baglæns hvis der "var noget du mente at kunne huske".

Bemærk, at det ikke er sikkert at links og vedhæftede filer fortsat er aktive.

 

Nyhedsarkivet

 

15.03.11 »

Vi arbejder igen på lørdag kl. 10 til 16. Vi fil kørt 3/4 læs stenmel ud på banen i lørdags - flot arbejde i det vejr. Mød op og kom med dit bidrag til fælles glæde for alle vores BMX-kører. Skulle vejret drille har vi alternative opgaver, hvor vi skal have bygget beregnerhuset færdigt.

 

05.03.11 »

Vi træner lørdage kl. 13.00-14.30 hele marts måned. Derudover har vi gymnastikken om mandagen kl. 18.00 i salen ved Mylius Erichsens Vej 131.  --->  tjek program under træningen. Betaling af kontingent 2011 se her

 

06.12.10 » NYT

Vores DM vinder fra i år Anton har været i avisen - se her. Og se interview med ham se her.

05.12.10 »

Falcon BMX holder vinterferie og ønsker alle en glædelig jul og ser frem til den kommende sæson 2011.

 

29.11.10 »

Banen bygges om.

 

 

15.11.10 »

Sidste træning inden jul. Nu på lørdag kl. 13.00-14.30. Herefter juleafslutning med æbleskiver og juleøl.

 

13.11.10 »

De er seje - de er våde de Falcon kører. Se mere under træningen om ud af huset med Falcon i Roldskov. Nu med et billede.

 

26.10.10 »

Siden LØB er fyldt med nyt om de forskellige løb i løbet af en sæson. Særligt nye kørere kan her få sig et godt overblik.

 

10.11.10 »

Vi vil gøre en sidste indsat på banen i år. Og alle som kan rive lidt tid sammen og rive/forme på banen vil være dejligt. Nu på lørdag fra kl. 09.30 - 12.00 eller næste lørdag i samme tidsrum.

 

På lørdag spiser vi madpakken og kører i skoven kl. 12.15 så vi er i Skørping kl. 13. Det giver samtidig mulighed for at tage et par ekstra cykler med så vi kan skifte lidt ud, hvis nogen skulle få brug for det. Tjek programmet som er sendt ud.

 

Lørdag d. 20 november er vi jo hele dagen i klubben og slutter af med julehygge - og måske en juleøl i vores nye flotte beregnerhus. Husk gummistøvler og måske en rive.

 

20.10.10 »

Hermed  en reminder til alle i klubben om næste arbejdsdag, som ifølge træningskalenderen er den 30. oktober.

Vi skal også bruge nogle folk fra klokken 8 til 11, da vi i dette tidsrum får hjælp fra en rendegraver. Vi kan godt bruge nogle ekstra hænder, for det er vigtigt, at vi kan holde rendegraveren beskæftiget.

Jeg vil gerne have tilmelding fra dem, der kan komme klokken 8 - senest på onsdag, så vi har en ide om, hvor mange der kan komme fra morgenstunden. Af sikkerhedsmæssige grunde vil vi helst ikke have børn til stede i dette tidsrum.

Hilsen Poul (pac@c.dk)

 

12.10.10 »

Lørdag den 16 oktober er der Åbent Hus i Falcon fra 13.00-14.30.
Har du lyst til at prøve en BMXcykel på vores fine bane sammen med klubbens kørere, så er du velkomme.
Er du en erfaren kører og har lyst til at blive en del af vores trænerteam, er du også meget velkommen til at kigge forbi.

 

03.10.10 »

Lørdag den 9. oktober er der arbejdsdag, træning og rejsegilde i klubben. Beregnerhuset skal bygges færdigt, og hertil skal vi være en flok på omkring 6 personer til at slæbe og skrue osv.

 

Vi vil gerne holde rejsegilde med pølser og brød efter træningen klokken 14.30, men det kræver at huset er rejst:-)

 

Derfor har vi brug for en tilbagemelding af, hvem der kan komme og ca. hvornår, sådan at vi er sikre på at være nok folk til at blive færdige med projektet. Giv besked pr. mail til Poul: pac@c.dk

 

Vi begynder klokken 9, men det er muligt at støde til senere.

 

Der er jo også ”normal” arbejdsdag denne dag, det vil sige arbejde under træningen. Så mød op – der er noget for enhver

 

Hilsen Baneudvalget

Peter og Poul

 

26.09.10 »

14 stolte og trætte BMX-kørere fra Falcon kunne søndag køre hjem efter et veloverstået DM i Kalundborg. En guldmedalje til Anton (expert 7 år), bronzemedaljer til Nanna (piger 8 år og under) og Frida (piger 9-10 år) samt a-finaler til Sille (piger 8 år og under), Mark (expert 12 år), Oskar (expert 12 år) og Jens (expert 14 år) var de flotte resultater. Tillykke til alle kørere.

 

18.09.10 »

Falcon deltog søndag den 18/9 i Regionsmesterskabet Nordjylland med 15 kørere. Nanna, Anton og Oscar blev mestre. Sille, Frida, Niels, Mark, Jan fik flotte 2. pladser. Nikolaj i 11 år, Mattias, Noa flotte 3. pladser. Og øvrige kører klarede sig også rigtig flot. der blev kørt til selvom vejret drillede en del. Se videoer fra løbet under træningen.

 

13.09.10 »

Falcon deltog i søndag den 13/9 i de jyske mesterskaber med 12 kørere. Anton og Frida blev jyske mestre. Nanna blev desværre involveret i et styrt i 4. heat, ellers var hun også kommet på podiet. Mark, Oskar, Jan og Mattias kom alle i A-finaler.

Tillykke med de flotte resultater.

 

06.09.10 »

Hermed en stor rose til forældrene i Falcon BMX efter succefuld Løvfaldscup.

 

Aalborg Kommune havde slået hele arealet omkring banen tip top. Det fulgte vores flittige forældre op med at klargøre banen ved at fjerne al ukrudt på selve banen og svingene og startbakken. Samt få det hele fejet godt og grundigt.

 

Der blev sat flag op og det lignende et helt stadion. Vi bød virkelig velkommen til vores gæster fra de andre BMX klubber.

 

Dommer Jan Lilholdt sagde. ”Aldrig før har Falcon’s nye BMX bane været så flot!”.

 

Derudover var telt og beregner delen fint arrangeret. Mange benyttede sig af de veltilberedte ”sunde” burgere, dejlige hjemmebag mv. og der var meget fin service hele vejen rundt.

 

Jeg er sikker på, at det var dejligt både at være gæst og kører denne aften.

 

Mange tak til alle forældre som gav en hånd med.

 

Karsten Thomsen

 

 

05.09.10 »

Der var stor succes til Falcons kørere til Ungdomsringens danske mesterskaber i denne weekend.

Det blev til 5 individuelle guldmedaljer til Sille, Noah, Anton, Mark og Jens.

Den lille stafet med Filip, Anton, Johan og Anders hentede også en førsteplads. Endelig blev det til en bronzemedalje til Bech.

Tillykke til alle dygtige Falcon kørere.

 

 

31.08.10 »

Holdleder har nyt om flere spændende løb i efteråret - se under "LØB"

 

30.08.10 »

Torsdag d. 9/9 er der træning for alle kl. 18.30-20.00. Træningen overværes af landstræner for BMX Christian Munk Poulsen. Efter træningen går vi i klubhuset, hvor Christian vil fortælle om landsholdet og hvordan de træner. Både forældre og kørere er velkomne og mødet slutter ca. 20.45.

 

29.08.10 »

Landspokalens 7. og 8. afdeling i Hadsund gav fornemme placeringer til Nanna og Frida. De opnåede begge en samlet 2. plads i deres respektive aldersklasser. Anton opnåede en samlet 5. plads over alle otte afdelinger og ligesom Nanna også en 2. plads for weekenden. I alt 13 Falcon-kørere deltog i Hadsund. Tillykke til alle for fornemme resultater og god kørsel.

 

22.08.10 »

De jyske mesterskaber i regi af Ungdomsringen fik en kaotisk opstart, da løbet først blev aflyst og siden flyttet fra Klarup til Sallingsund. Flytningen og forvirringen fik forståeligt nok flere Falcon-kørere til at melde fra.

 

Det betød, at kun Anton, Oskar, Mattias og Palle repræsenterede Falcon. Anton og Oskar vandt deres respektive klasser, mens en hårdtkæmpende Mattias høstede en meget fornem sølvmedalje i et stærkt felt. Tillykke de tre medaljevindere!

 

22.08.10 »

Vi skal afholde Løvfaldscup i Falcon om ikke så længe. Derfor skal banen gøres tip top, og der indkaldes til arbejdsdag på tirsdag d. 24/8. Medbring gerne en rive og/eller skovl pr. mand.

 

Til medlemmer af kioskudvalget - husk vi har planlægningsmøde - også på tirsdag.

 

Håber at se rigtig mange hænder!!

 

18.08.10 »

Karsten har lagt flere fine videor fra Sommerskolen 2010 ind under træning. Se dem ...og tag med i 2011.

 

13.08.10 »

På grund af intensiv træning mod DM, har Falcon BMX kortvarrigt lukket for modtagelse af nye medlemmer. Men allerede tirsdag d. 28 september kl 18.00 er du velkommen i klubben hvis du vil prøve om BMX også skal være din favoritsport.

 

12.08.10 »

Du kan nu se mere end 500 fotos fra sommerskolen i Sallingsund sidste weekend. Klik ind under "Galleri" og videre til arkivet 2010 hvor du finder linket til en placering på en ekstern server (grundet den store datamængde).

 

09.08.10 »

Der er snart tilmeldingsfrist til en række løb - se mere under "Løb".

 

20.06.10 »

Efterårsprogrammet for 2010 ligger nu i sin endelige form - se mere under "Træning".

 

10.08.10 »

Til jer der så Marcus jamre højtlydt da han vaklede fra banen ved aftenens træning, kan vi fortælle at årsagen var et brækket kraveben....ØV! Det koster mindst 4 ugers træning og hermed en masse gode løb, og det huer ham ikke, omend han lige nu bare gerne vil have smerterne til at gå væk.

Til jer andre kørere...kør nu forsigtigt:-)

 

09.08.10 »

På tirsdag den 10. august starter vi "for alvor" igen efter sommerferien. Det betyder, at der er træning fra kl. 18, men også at banen skal tjekkes og fikses hist og her, så den er klar til sidste del af denne sæson. Derfor bedes forældrene medbringe arbejdshandsker og godt vejr.

 

Desuden er der opstart på DM-træning i form af et møde kl. 19 for de kørere og deres forældre, som påtænker at køre til DM i Kalundborg i september, og som dermed vil være en del af Falcons "DM-hold". På mødet informerer trænerteamet og der afstemmes forventninger trænere og kørere imellem. Mødet varer ca. 45 min.

 

De kørere der ikke skal med til DM er selvfølgelig velkomne til træning, men der vil ikke være trænere på banen i tidsrummet 19 - 19.45.

 

02.08.10 »

Vi håber alle har haft en god sommerferie og minder om, at vi starter træningen igen tirsdag den 3. august.

 

Programmet for efteråret 2010 finder du under menuen "Træning" - der er foretaget mindre justeringer i forhold til den version vi lagde ud i juni.

 

DM står for døren og en særlig indsats for vores DM-gruppe skal forsøges. Husk DM opstart d. 10. august. Alle som vil gøre en ekstra indsats mod DM er velkomme til at deltage. Vores trænerteam kræver dog, at man følger instruktioner og giver sig 100% til træningen.  

 

03.07.10 »

 

Se fotos fra Falcons sommerafslutning den 26. juni med både arbejdsdag, grillfest og BingoBanko. Kig ind under "Galleri".

 

23.06.10 »

Husk det er nu på lørdag der er arbejdsdag og grillhygge i klubben.

 

21.06.10 »

Sallingsund dannede søndag d. 20. juni  rammen om 3. afd. af DM-kvalifikation i regi af Ungdomsringen. Falcon deltog i Sallingsund med et stort hold på hele 14 kørere. Der var samtidig tale om sidste afdeling af DM-kval., så det samlede resultat kunne efter løbet gøres op.

 

Alle unge Falcon-kørere viste stort engagement og dygtighed, hvilken resulterede i fornemme resultater. Flere kørere vandt således samlet over 3. afdelinger deres respektive aldersklasse: Sille, Noah, Mark og Thomas. Og på dagen var også Frida, Oskar, Marcus, Jens og Andreas med helt i front. Endelig vandt Falcon også den store stafet. Jens, Frida, Mark og til sidst eksprestoget Thomas kørte sejren hjem mod 7 andre hold! Et stort tillykke til alle.

 

Rigtigt mange Falcon-kørere er nu kvalificeret til DM i regi af Ungdomsringen. Vi får nærmere besked i løbet af sommeren. DM afvikles i d. 4. og 5. september i Ikast. Desværre kom Anton til skade inden løbet (hjernerystelse), mens Marcus, der lige er kommet tilbage efter at have skadet armen/skulderen, forstuvede hånden i sit 3. heat. God bedring til begge.

 

Se fotos fra Morsøcup samt kvalifikationsløbet i Sallingsund i weekenden under "Galleri".

 

20.06.10 »

Efterårsprogrammet for 2010 ligger nu i sin endelige form - se mere under "Træning".

 

15.06.10 »

Rygterne lyder at Palle (Oscar og Fridas far) i den kommende weekend vil lade Sallingsund lægge bane til hans debut som BMX-kører. Målet er VM 2011 i København!
Heppere....og førstehjælpere...efterlyses:-)

 

09.06.10 »

Kommunen har slået alt græsset omkring banen så der nu ser fint ud - vi siger mange tak!

 

07.06.10 »

Læs referatet fra bestyrelsens møde den 3. juni - se under "Bestyrelsen".

 

29.05.10 »

Nye fede fotos fra træningen den 27. maj 2010 - mange gode hop og rul. Se mere under "Galleri".

 

28.05.10 »

Falcon deltager igen i år i Aalborg Kommunes "Aktiv Sommer". Se mere under "Aktiviteter".

 

27.05.10 »

Så er det tid at tænke på Sommerskole 2010. Se mere under "Træning".

 

27.05.10 »

Husk Kopietz Mindeløb søndag d. 6. juni. Der er tale om et traditionsrigt træningsløb med mange deltagere og et lidt højere niveau end fx HimmerlandsCup. Det er en god mulighed for at køre et større løb på en af Jyllands bedste BMX-baner.

Tilmelding til holdleder senest d. 1. juni efter træning.  

  

Husk også Landspokal 5. og 6. afd. i Sorø d. 12.-13. juni. Tilmelding til holdleder senest d. 1. juni efter træning.

 

Se mere under "Løb" hvor du også finder link til invitationerne fra DMU.

 

25.05.10 »

Klubbens medlemmer kan annoncere brugte cykler og udstyr til salg - eller efterspørge samme - her på hjemmesiden. Se mere under "Cykler & udstyr".

 

25.05.10 »

Karsten har lavet flere videoer fra træningen den 20 maj - se dem under "Træning".

 

14.05.10 »

I gerne sætte kryds i kalenderen lørdag d. 26. juni, hvor vi holder sommerafslutning. Der skal først lidt sved på panden med træning og arbejde kl. 15-17 og derefter hygge og afslapning ved grillen fra kl. 17-?

 

Falcon BMX - Sofiendalsvej 80 - 9200 Aalborg SV - info@falconbmx.dk