DMU BMX       UNGDOMSRINGEN BMX       KLUBKONTAKT

Velkommen til Falcon

 

Falcon BMX klub blev stiftet den 30. november 1983, og var en af de første BMX-klubber i Danmark. Klubben lå først ved Skurbyen i Aalborg vestby. I 2006 etablerede Falcon en ny bane ved Børn- og Ungeparken i Skalborg.

Falcon mønstrer i dag over 50 aktive medlemmer. Falcon har sportslige ambitioner, men vil også skabe nogle sociale rammer som de unge finder attraktive. Vi er således en hyggelig klub med en bred tilgang til sporten med plads til både eliten og bredden. Vi lægger stor vægt på kammeratskab og sammenhold til såvel træning og løb. Vi ønsker også at forældrer skal føle sig velkommen og få lyst til at engagere sig i klubbens drift.

Ambitionerne for de kommende år er, at skabe et tæt samarbejde mellem de nærliggende BMX klubber, til gavn for vores medlemmer og det sportslige niveau.

 

 

Nyheder

 

 

06.05.2012 >> Fine Falcon-resultater til EM

Både Oskar og Anton gik videre fra de indledende runder, hvor Anton vandt et af sine heat.

Anton røg desværre ud i 1/4 og Oskar i 1/8. Umiddelbart et fantastisk flot BMX anlæg i Orleans. Desværre var svingene ufatteligt glatte. Det satte sit yderst negative præg på løbet: styrt i 75% af alle heats.

 

29.04.12 » Landspokalens 1. og 2.afdeling

Falcon BMX har haft en fantastisk landspokalweekend. Med 18 kørere var Falcon BMX er af de større klubber i Sallingsund. Resultatmæssigt gik det langt over forventning. Peder (6 årsklassen), Anton (10 årsklassen) og Oskar (14 års klassen) vandt samlet LP-weekenden. Nanna blev 2´er. Noah 6´er og Frida 6´er. Tillykke til alle med en stor indsats.

 

30.03.12 » Nye medlemmer se her. Vi starter mandag d. 16. april kl. 18.00-19.30.

 

26.03.12»

En ny BMX-sæson står for døren. Vi har standerhejsning lørdag d. 31. mart kl. 13 - 15. Og vi arbejdsomme starter allerede kl. 10 for at ordne lidt om den nye gate. Vil du hjælpe et par timer med at lægge de sidste fliser vil vi blive meget glade. Sten, Poul og Jan er allerede igang med de sidste installationer. Vi prøver den nye gate ved standerhejsningen. Traditionen tro håber vi på en leverance af varm suppe fra kioskudvalget. Måske de gerne vil have en hånd med til det.

 

Efter en vinter, hvor vi har været særdeles aktive i gymnastiksalen suppleret med ture til hallen i Harlev og spinning for de store, står kørerne for alvor og tripper for at komme rigtigt i gang. Lørdagstræningen er begyndt i marts med god tilslutning.

 

På banen er der sket store ændringer siden sæsonen sluttede i efteråret. En stor gruppe af forældre og de store kørere har ydet en kæmpestor indsats for at lave en række vigtige ændringer på banen i form af helt nye hop, ændring af gamle hop og ny topdressing på det meste af banen.

 

Men den største ændring er nok, at vi har fået ny gate. Vi arbejder på at få gaten klar til standerhejsning. Også i forhold til gaten har flere forældre været drivkraften i at få monteret vores nye Bensink. gate. Falcon BMX er derfor nu på alle områder fuldt på højde med de bedste BMX-klubber i Danmark.

 

Aalborg Kommune har bevilget halvdelen af pengene til ny gate. Fra Bestyrelsen skal derfor lyde en stor tak til kommunen!

 

12.03.12»

Arbejdsdag lørdag d. 17. marts kl. 10.00. Vi har brug for alle mand til at hjælpe Chris med at rive, fordele, stampe mv. Der bliver leveret 4 læs til Falcon - en rigtig stor mængde jord, stabilgrus og stenmel. Det bliver super. Der er ingen træning lørdag d. 17. marts og cykler skal blive hjemme den dag. Alle mand og kvinder skal arbejde.

 

11.03.12»

Nye spinning tider:

Onsdag den 14. marts kl. 18

Onsdag den 11. april kl. 18

Onsdag den 18. april kl. 18

Foreningshuset i kærby. Kristian Kragholm, Aalborg Cykle-Ring står for træningen.

 

08.03.12»

Lørdag d. 10. marts kl 10 bryder vi den gamle gate ned. Vi vil gerne have din hjælp. Arbejdsdage i hele martsog vi skriver ud når vi ved præcist hvornår vi kan installere den nye gate, hvor vi vil have så mange forældre som muligt til at hjælpe. Chris kommer med store maskiner så det er et spørgsmål om at hjælpe ham med det ved siden af.

 

05.03.12»

Spinning igen onsdag d. 7. marts kl. 18-19. Husk cykelsko og pedaler. + godt humør. Alle fra 10 år kan være med. Alletiders mulighed for at få en god grundform inden det går løs på cyklerne. Det er nu du skal igang!!!

 

14.02.12»

Ingen gymnastik og BMX i uge 8. Gymnastik for hele familien igen mandag d. 27. februar og hele marts måned. Det er kl. 18.15-19.15. Vores træner Andreas har fokus på træning, der gør en BMX kører helt klar til sæsonen. Fra lørdag d. 3. marts kl. 13.00-14.30 er der vintertræning på Falcons bane. Og det er hver lørdag frem til standerhejsningen, der er lørdag d. 31 marts kl. 13-15.

 

06.02.12»

Der afholdes generalforsamling i klubhuset torsdag den 9. februar kl. 19.00.

 

03.02.12»

Husk i morgen lørdag:

Træning for alle Falcon`s kørere ved Bech,

Asker og Mattias på Skanderborg BMX' indendørs bane. 

Fra klokken 15-18 (under 11 år fra 15-17).

Banens adresse:

Snåstrupvej 7, Framlev

8462 Harlev J.

Meget varmt tøj anbefales. Hallen er ikke opvarmet.

 

22.01.12»

Der er ingen spinning mandag d. 23. januar. Næste spinning er onsdag d. 25. januar kl. 19.

Husk gymnastik mandag d. 23. januar

Gymnastik er på adr.: Mylius Erichsens vej 1, 9210 Aalborg sø.

 

13.01.12»

Mandag d. 16. januar kl. 18-19 starter gymnastik. Der er ingen spinning mandag d. 16. januar. Næste spinning er onsdag d. 18 januar kl. 19. Og så er der igen spinning mandag d. 23. januar kl 19. Der er også gymnastik mandag d. 23. januar. Gymnastik er på adr.: Mylius Erichsens vej 1, 9210 Aalborg sø.

 

Tjek lige denne her ud, hvis du nærmer dig 12 år og op. se her

 

09.01.12»

Mandag d. 16. januar kl. 18-19 starter gymnastik. Og her ses første hold spinning fra i dag.

 

Se tidligere Nyheder i Nyhedsarkivet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menu

 

 


NYBEGYNDER


MEDLEMMER


TRÆNING

CYKLER
& UDSTYR


BESTYRELSEN


AKTIVITETER


GALLERI

LINKS 
& SPONSORER


LØB

 

Falcon BMX - Sofiendalsvej 80 - 9200 Aalborg SV - info@falconbmx.dk